10. januar 2015

En jerseykjole der passer mig

Fra Vejle til Oure på sydfyn. En lørdag med andre kjolemønsternørder. Det var rigtig meget værd at rejse efter! Jeg har været på mønstertilretningskursusdag hos Stine Hjort. Med fokus på at få lavet minimum ét helt personligt jerseykjolemønster.

Stine havde syet en masse hvide prøveOnion-kjoler op i forskellige størrelser - og så var det bare at prøve diverse modeller og størrelser og herefter beslutte hvilket eller hvilke vi hver især gerne ville ha' lavet så det 100% blev tilrettet vores meget forskellige kropmål og kropsholdninger. Det var rigtigt interessant og spændende.
Som Stine sagde: For at få det til at passe dig, skal du se det du normalt ikke ønsker at se!

Efter tilretning på stofmodellerne blev rettelserne overført til papirmønstre... og hvor blev vi allesammen rigtig meget klogere af at se og høre på alle de forskellige mønsterkorrektioner! De fleste af os nåede vist at tilrette flere personlige kjolemønstre.

Jeg personligt fik rusket op i en masse viden, der har slumret i mange år og jeg fik lært en hel del nyt. Hvor er det fedt at ha' mønstre man bare passer - et godt udgangspunkt for gode kjoler ♥

Flere af modellerne var også syet op som "rigtige" kjoler. Og sjovt var det at se den samme kjole på mange forskellige kroppe :-)

 










Superlækkert brød og andre sager blev vi heldige kursister forkælet med til frokost


































2 kommentarer:

  1. Super beskrivelse og fotoserie. Håber andre bliver inspireret til at tage på kursus hos Stine. Jeg har også været afsted. Super undervisning. Tak fordi du delte.
    Mvh. Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kan kun anbefales. Faktisk bør man bevilge sig selv et kursus som dette med jævne mellemrum :-)

      Slet

Kommentarer er altid velkomne!