6. april 2014

Gode boller

Jeg fik lyst til hvedeboller med masser af "tyg" i. Så jeg mixede mig frem til disse, hvis jeg selv (OG yngstesønnen!) skal sige det, ret velsmagende, lækre boller!
ingredienserne kan selvfølgelig ændres alt efter køkkenskabets indhold og din smag... Jeg kan godt li' at basismelet er hvedemel, da det gi'r mulighed for høje, luftige, lette boller. Men prøv dig frem :-) God fornøjelse.


Opskrift:

1dl fiberkost (tørret findelt daddel, rosin og hvedeklid) overhældes med kogende vand så det dækker. Står til vandet er afkølet lidt og fiberkosten opløst

Blandes herefter i røreskålen med:
½  l håndvarmt vand
1 dl kærnemælk (eller andet syrligt mælkeprodukt)
½ pose tørgær
2 spsk olie
1 spsk salt
1 håndfuld pistaciekerner
1 håndfuld grofthakkede valnøddekerner
1 håndfuld solsikkekerner
1 håndfuld  græskarkerner
2 spsk chiafrø
3 spsk hvide birkes
2 dl grahamsmel
½ tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt koriander
½ tsk stødt kardemomme
1-2 dl stenkværnet hvedemel fra fx Skærtoft Mølle
hvedemel, fintsigtet hvidt, fx AMO
et sammenpisket æg til pensling
sesamfrø

(Alle målene er cirkamål - de er i virkeligheden hældt i på skrømt!)

Det hele æltes/røres i min 20 min., gerne på køkkenmaskine, da det giver en god sej krumme. Hvedemel tilsættes til det har en fast, grødagtig konsistens.

Hæver til dobbelt størrelse (ca. 2 timer)


Dejen æltes sammen og deles til ca. 20 boller som formes og sættes forholdsvis tæt på bagepladen.
Pensles med æg og drysses rundhåndet med sesamfrø

Efterhæver 1 time og bages midt i ovnen ved 200 grader.  
























4 kommentarer:

  1. Hvor ser dine boller bare lækre ud.
    Må vist afprøve den opskrift, så jeg også kan få noget at gumle på.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) og glæder mig til at høre hvad du synes om dem!

      Slet
  2. Uhmmm!!! de ser meget lækre ud.....en skam man ikke lige bor rundt om hjørnet!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det ku' være hyggeligt at dele en lun nøddebolle sammen Lissen :-)

      Slet

Kommentarer er altid velkomne!