2. oktober 2013

"Synes godt om"

Jubii - Jeg har lavet en "synes godt om"-knap under mine blogindlæg! - Scroll ned og kig! Og tryk så gerne en lille "hilsen" når du har været her ... det er altid dejligt at mærke liv og mennesker og reaktion på indlæggene ♥ Man kan vel sige at for at sociale medier skal være interessante i det lange løb, så er det vigtigt at mærke at der er nogen "i den anden ende" ...

Mange bloggere sender "nødsignaler" op i denne tid; læserantal og kommentarer falder... på denne lille blog (målt på antal læsere og antal kommentarer) mærker jeg nu ikke den store ændring. Det er nok  i høj grad et spørgsmål om udgangspunktet - hvad er man vant til ... Men jeg synes da det ville være sjovt, og nyt, hvis der ind i mellem blev "syntes godt om" et blogindlæg - så ku' jeg sidde her foran min pc og glæde mig og frydes over at vide at nogen af alle jer, ude i bloggosfæren, virkelig HAR set mine ord og billeder. Dejligt, skønt og fantastisk!

Så kære læsere, forfølgere og andet godtfolk - lækkert I er her og lækkert når I kommenterer eller "synes godt om"! 
(Og så må jeg nok også selv komme igang med at gøre mig mere tydelig på bloggene rundt omkring - det er jo i bund og grund sådan blogverdenen skal overleve  )

Sæt selv en "synes godt om"-knap under dine blogindlæg:

  • Gå ind på din design-side
  • I bjælken til venstre trykker du på "Layout"
  • I den store rude til blogindlæg, der kommer frem, trykker du på "rediger" nede i højre hjørne
  • Så kommer "konfigurer blog-indlæg" frem; Ving punktet "reaktioner" af
  • Til højre for "reaktioner" trykker du på "rediger" og du kan bestemme hvad der skal stå i feltet (hvor jeg har valgt at der skal stå "synes godt om")
  • Helt nederst trykker du gem

- Jette


6 kommentarer:

  1. Ej hvor smart, det må jeg også prøve og se om jeg kan finde ud af at lave sådan en "synes godt om" :)
    Tusind tak for tippet!
    Kh Sabrina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sabrina - har lavet en lille guide :-) held og lykke med det.

      Slet
  2. Hvor er det bare en god ide! Den har jeg hermed adopteret!

    Jeg har godt læst hist og pist omkring den problematik, du nævner, men har ikke mærket det på egen blog. Generelt synes jeg, at jo mere jeg skriver og deltager hos andre, jo mere får jeg selv respons. Det kommer ikke lige med det samme, men kræver lidt vedholdenhed.

    SvarSlet
    Svar
    1. du har fuldstændig ret Anita - det er i høj grad et spørgsmål om egen aktivitet rundt omkring på bloggene - og det er et lang sejt træk, men også ret hyggeligt. Så man skal sætte en del tid af til at "pleje" sin blog :-) Tænker at denne "knap" kan være en måde at gøre det lidt "lettere" for folk at vise tilstedeværelse uden nødvendigvis at kommentere (selvom det jo altid er fedt når nogen skriver nogle få ord)

      Slet
  3. Super ide. Jeg mangler i den grad også tilkendegivelser på min blog. Hvor finder man den " synes godt om" knap? I dag og frem til lørdag er jeg på Fyn, skal med vort mindste barnebarn Agnes til bedsteforældredag i børnehaven i morgen, så kreativiteten hviler lige et par dage. Men jeg kan sidde i toget og tænke på alt det, jeg har lyst til at sy. Solskinshilsen fra Kirsten og tak for alle dine gode indlæg på din blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor det lyder hyggeligt Kirsten! Glæder mig til at se hvad du i dine tanker får af nye ideer på togturen :-)
      Jeg har lavet en lille guide til at få en sådan knap ind på din side...

      Slet

Kommentarer er altid velkomne!