18. december 2012

Ris a la mande

Her får du opskrift på hvordan jeg synes Ris a la manden er bedst - og helst skal den jo laves traditionelt :-)  ... der findes rigtig mange traditionelle opskrifter - måske lige så mange som der findes familier, eller næsten ihvertfald.
Hos os er traditionen at at lave den af brune grødris - ja risengrød laves selvfølgelig også altid af brune ris! Brune ris gi'r mere struktur til grøden og en dejlig lidt nøddeagtig smag ♥

Og så har grød lavet af brune ris meget mindre tendens til at brænde på - det er godt for mig, som altid har gang i 1000 ting og meget let kan glemme en grød der lige er skruet lidt op for ;-)
Grøden til Ris al la manden koges med vanillestangen

Opskrift på Ris a la mande, a la Lebahn
(Obs! alle mål er cirka-mål - smag dig frem!)

Grøden:
2 dl brune grødris (fås i Helskostbutikker)
½-1 dl vand
1 l mælk (vejledende mål)
1 vanillestang

Ris koges først ca. 5 min i vandet, herefter tilsættes ca. halvdelen af mælken. Koges op, resten af mælken tilsættes lidt efter lidt efter, hånden som grøden koger ind. Koges ca. 3 kvarter til risene er gennemkogt og grøden fået grødkonsistens.
Sættes på køl til den skal bruges, vanillestangen bliver bare i grøden

A la manden:
Risengrøden
½ l piskefløde
Rigelige mængder af smuttede, grofthakkede mandler (læg 3 hele mandler til side)
sukker 
portvin eller sød sherry

Tag vanillestangen op. Sukker (lidt ad gangen - smag dig frem, jeg kan godt li' den ikke for sød)røres i den afkølede grød, herefter mandler og til sidst piskes fløden stiv og vendes i. Smages desserten til med portvin.

Lad Ris a la manden stå og trække køligt mindst 1 times tid og put lige før serveringen 1 hel mandel i. 

Nydes med en superlækker kirsebærsovs!

Velbekomme - rigtig god dessertappetit og glædelig jul

♥  ♥  ♥







1 kommentar:

  1. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Tilføj vores Widget og din blog vil blive vist på vores topliste!

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet

Kommentarer er altid velkomne!