6. juni 2012

Med Cash som musikalsk forbillede

Teis er 5 år og kan Johnny Cash mere eller mindre udenad - elsker ihvertfald hans musik og i en stille stund hvor han ikke ænser verden omkring sig fanger jeg lige denne  musikalske stjernestund.... 

 

En hel del år senere er han stadig hooked på Cash - the man in black - og har netop fået en sort guitar i konfirmationsgave...






Men hvordan skulle det egentlig også kunne være anderledes når man er faldet i søvn til "A boy named Sue", "I walked the line" og "Folsom prison blues" de første mange år af sit liv og i de vågne timer gentagne gange er blevet slæbt hen foran højttalerne for at høre musikken og teksterne når der var et godt nummer på cd'en... 

Jeg må jo også indrømme at jeg mange gange har været i tvivl om hvorvidt det nu var rigtigt at prioritere at børnene blev "skubbet" til sport og bevægelse i stedet for til musik (en familie uden bil har ikke altid overskuddet til begge dele...) men kan her i bakspejlet se at de jo så bare har fået musikken ind på en anden måde, nemlig ved at lytte, ja ved at høre rigtig meget forskellig musik og ved at høre forældrenes passionerede snak og gentagne opfordringer til at "komme ind og høre", ved at snakke om musikken og ved at høre den på alle tidspunkter af døgnet. Men også ved at blive slæbt med til Willi Nielson koncert, til Teaterkoncert med Frits Helmuth og andre musikalske optrædener. Jeg må jo nok bare ræssonere at man kan nå nogenlunde det samme sted hen af mange spændene omveje. Det vigtigste er vel nok at man som forældre er optaget af det man gør og så gi'r det videre...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentarer er altid velkomne!