23. juni 2012

En pyramide af jordbærtærte!















Og hvis du rigtig gerne vil lave denne frydefulde jordbærtærte selv så læs videre her....


Jordbærtærte

Tærtebund:
  • 150 g mel
  • 100 g smør
  • 1 spsk flormelis
  • 1 æg
  • evt lidt koldt vand
  • 100 g. god mørk finthakket chokolade
Smør smuldres i melet. Æltes hurtigt sammen. Trilles til en kugle, trykkes flad, rulles ud til en cirkel som lægges i et smurt tærtefad. Læg et stykke bagepapir over tærtedejen og fyld tørrede bønner i. Bages 15 min ved. 175 gr., fjern bagepair med fyld og bag bunden endnu 15 min.. Skal være fin lysebrun. Straks efter den er taget ud af ovnen fyldes chokoladen i. Lad det smelte og smørdet rundt i hele bunden. Køl af, evt i køleskab.

Kagecreme: 
  • 3 æggeblommer
  • 1 spsk sukker
  • 1 vanillestang
  • 2,5 dl mælk
  • 2 spsk maizena udrørt i lidt vand
  • 1 dl piskefløde pisket til skum
Pisk æggeblommer og sukker skummende med vanillekornene. Kog mælk op og hæld det i ægge/sukkermassen under piskning sammen med maizenablandingen. Kom det tilbage i gryden og bringe det langsomt op på kogepunktet. Rør hele tiden! Må ikke bulderkoge! Når det er tyknet lidt tager du gryden af varmen og lader cremen køle af. Når den er kold blandes den med flødeskummet.

Herudover:
  • 1 kg jordbær - rensede
  • gele lavet af 1-2 dl saft, hvori der er opløst 1-2 blade husblas
Kagen:
Kagecremen fyldes i tærtebunden. Jordbær lægges i bunden, i flere lag så det til sidst danner en pyramide. Gelen hældes over. Lad det stivne og spis den så - skynd dig at få et stykke da den hurtigt bli'r revet væk!...






2 kommentarer:

  1. Jordbærtærte er en gudespise! der er altid kamp om kagen her i huset.

    Du er velkommen til at tage et smut forbi på min blog: http://megakogebogen.blogspot.dk/

    Knus Nynne

    SvarSlet
  2. Ja tærte, og specielt jordbærtærten her er der rift om også her i huset :-) Besøger gerne din blog :-) vh Jette

    SvarSlet

Kommentarer er altid velkomne!