19. juni 2012

Bogbussen

Blogindlægget om Læsehulen Læsely gav mig inspiration til at vise nogle billeder fra vores skønne bogbus, her i Vejle. Den er ret ny og så er den grøn. Rigtig dejlig grøn med kunst på.
Læg mærke til det lille serviceelement: en overdækket læse-, hvile- og snakkeplads med 2 grønne stole til venstre!
Inde i bussen hersker Lillan sammen med sine chauffører; Jan og Kim.

Det er vist ikke så tit der er tid til at sidde og hyggesnakke på de 2 grønne stole - her er Jan og Lillan da også blevet "placeret" af fotografen...








 

Hvad er det så lige der er med den bogbus?
Jo altså, den holder lige foran næsen af os, hver tirsdag på slaget 18.30. vi behøver ikke planlægge så meget (kun huske at den kommer - men det kan vi jo ikke undgå at se når vi kigger ud af vinduet) og vi undgår at slæbe (alle de mange) bøger ned ad bakken. Bussen er en slags ugentligt  mødested for der kommer jo altid andre man kender og som det er dejligt at hilse på og høre nyt fra :-) og så er Lillan jo ret god til at sørge for at nye magasiner og bøger havner i bussen og til at få alle mulige og umulige bøger hjem, til senere afhentning her. I bogbussen har man en oplevelse af at biblioteket kommer en i møde, er utroligt velvillige og venlige og fremfor alt så kender de lånerne; her er de på navn med alle...
Heudover så må man vel betegne bussen som en slag biblioteks-spydspids som kommer derud hvor folk bor og derfor gør bøger og læsning til et muligt valg hos mange, som aldrig ville få sig bevæget ned til "hovedsæddet".

Bussen holder ferie når skolerne holder ferie - øv, øv. Men sådan har det jo altid været så vi klarer nok også sommerferien i år uden bus - så må familien jo tage på udflugt til biblioteket neden for bakken, og det er jo måske heller ikke så værst en gang i mellem (og så glæder vi os jo bare til skolen starter igen...)!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentarer er altid velkomne!